|
|
|
|
1. Vers
Bukker mit hoved alting er for overvældende
Ødelagt og manden dernede vil selv have lov at fortælle det
Mine øjne er ligeså røde som blodet i min mundvig
Virvar i mit sind med et smil som er kunstigt
Bare sig nej men den er svær du ved
Hvad fanden skulle jeg eller dulme min fucking smerte med
For hvem er jeg udover lydspor
Et taleemne et udråbt navn under bedrivelse af hor
I mine øjne er jeg ikke længere vinder
Vandre rundt på den side af medaljen hvor det ikke skinner
Flossede nerver og søvnløse nætter
Lige en enkelt mere inden vi splitter – hvad sker der med dig
Krydser fingre for at morgendagen bringer gennembrud
For ikke at følge resten af mit liv ud af vinduet
For jeg er på nu og festlamperne skinner altid
Så alt det andet pjat må sættes lidt til siden
Omkvæd:
Jeg snakker ikk' med nogen – ser ikk' nogen
Jeg taler ik' til nogen – der eksisterer ik' nogen
2. Vers:
Er du ikke ham der – der har lavet den der – du ved nok
Jo så sut den her – for ham her gir ikke en fuck
Jeg er ikke arrogant men bare på kanten til at skride
Så fuck af og lad mig snakke med flasken i lidt tid
Og sætte selvskabte ruiner lidt på afstand
Se den anden vej når lortet løber ud i sand
Blodstænk gråd og kroppe der er nøgne
Vækkende varme i halsen det er ligesom at få øjne
Det er det jeg famler i blinde for at se ting
Men nu gir det hele pludselig en smule mening
Drukne sorgerne den er for nem
For festlamperne er tænd og jeg er på om fem
HATA BİLDİR
|
|
|
|
Yorum Yapın